Udstyr

Der kommer løbende nyt udstyr, og opgraderinger af nuværende udstyr. Hold dig opdateret her.

Båd og "legetøj"

Jeg har lige (igen) udskiftet båden - så billederne nedenfor er ikke lige de bedste. Der kommer nye/flere billeder når jeg får taget nogle gode "skud"....
Den nye speedbåd er en Fletcher Arrowstreak 17 (17 fod) med en Mercury 2-takts motor V6 med elektronisk indsprøjtning og med 115 veloplagte HK.
Båden har 5 siddepladser i cockpittet og 2 i stævnen. Der er minibadeplatform på hver side af motoren som gør det lidt lettere at komme i vandet og op igen. Der er god mulighed for at filme og fotografere fra båden.
Hvis I ikke selv har fotoudstyr tager jeg gerne digitalkamera med og sender billederne til jer efterfølgende.

Jeg har p.t. 1 sæt børnevandski, 1 sæt juniorvandski 2 sæt begyndervandski, 1 stk monovandski, 2 wakeboards, et utal af baderinge i forskellige udformninger, samt en 3 personers banan (se billeder under udlejning).

Det meste af udstyret er beregnet til 1 person, men der er en badering til 3 personer samt bananen der er til 3 personer. Jeg har desuden ca. 10 våddragter der dækker fra ca. 125 cm til ca. 200 cm samt selvfølgelig vandski-/redningsveste.

Båden har en topfart på ca. 40 knob (ca. 75km/t), men normal vandskifart er mellem 20 og 25 knob. Ved træk med "badering" og banan ligger farten på omkring 20 knob.



Hvad jeg kan tilbyde

Det jeg kan tilbyde er en tur på vandski eller wakeboard, i en badering eller på en banan. Det kan være firma arrangementer, skoler, en gruppe af venner, polterabends eller lignende. Dvs. det er primært for grupper der har lyst til at prøve noget lidt anderledes underholdning/sport. Hvis I er en familie eller nogle venner der ønsker at lære at stå på vandski kan det også klares.
Til polterabends/firmature starter vi normalt med at prøve at stå på vandski og slutter med et par ture i baderingen eller på bananen - men det er helt op til jer. Er der nogen der bare har lyst til at prøve en rolig eller "frisk" tur i båden kan det også lade sig gøre.

Jeg har sejlet med polterabends, firmature og forskellige andre arrangementer i mere end 3 år.

Vejr her